Wasserspiele III


Vi fortsætter vandringen gennem Wilhelmshöhe park, hvor iscenesættelsen af vandet er den helt store attraktion. Det for mig mest fantastiske element er Akvædukten, eller dvs. akvæduktruinen, for det er egentlig det, der er tale om.

IMG_5025

Her bliver den nære relation mellem gengivelsen eller geskabelsen af naturen på lærredet og i havearkitekturen tydelig. Når man i Kassel har valgt i 1780’erne at opføre en akvædukt, der brat afsluttes med ruinøse kanter er det jo en reference til de så populære pastoraler, der skildrer et lykkeligt Arkadien. Landskabshaven søger at skabe den ideelle ramme om menneskets møde med naturen og hvad var da mere oplagt, end at forme haven efter disse ideale landskabsmalerier.

Vandet er selvfølgelig bare et element i en park, der også rummer andre typiske parkelementer, men som sammenhængende idébærende anlæg er Wilhelmshöhe faktisk ikke synderligt interessant. Der er en eremithytte, Virgils grav, resterne af en kinesisk landsby og en beboelig middelalderlig borgruin. Hver især er det jo ganske fint, men det bliver netop bare usammenhængende enkeltelementer. Vandet er til gengæld en fantastisk oplevelse, og så giver det et fremragende vue over brugen af vand i den europæiske havekultur i en næsten 200 årig periode – oplevet på halvanden time.

Finalen er den store fontæne, der rejser sig ca. 55 meter alene ved hjælp af det naturlige tryk forårsaget af højdeforskellen.

IMG_5050

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *