Wasserspiele II

I den senere romantiske del af anlægget er det den vilde natur, der iscenesættes. Vandet fosser ned ad naturlige bjergsider og styrter lodret ned på effektfuld vis. Der er tydeligvis sket et skifte i idealet siden det barokke anlæg blev skabt først i 1700-tallet. Nu hvor århundredet lakker mod enden er det menneskets oplevelse af naturen, ikke dets evne til at beherske den, der er kernen i anlægget.

Og oplevelsen er netop det, det handler om når man besøger Wilhelmshöhe i dag. Vi står mange og venter på at der igen åbnes for sluserne. Da vandet begynder at piple ved Steinhöfer vandfaldet, bliver det ledsaget af begejstrede råb.

Herefter skynder vi os i samlet flok gennem skoven, for at tage plads enten på Teufelsbrücke eller nedenfor, så vi er klar når vandet når her hen.

Disse vandelementer er effektfulde iscenesættelser af den sublime naturoplevelse. På en gang fascineres man af vandmassernes umiddelbare kraft og alligevel stille fremfærd, for selv her kan man følge vandets forløb.