Wasserspiele I


I de første årtier af 1700-tallet boede der i Kassel en mand med en plan. Landgreve Karl havde været i Italien og inspireret af det han havde set, ville han nu anlægge imponerende kaskader ned af skråningen Wilhelmshöhe.

IMG_4866

Planen var 1,5 kilometer med kaskader, der ved at udnytte det naturligt forekommende vand, kunne lade vandet strømme hele vejen ned mod slottet. Længe inden Karl nåede så vidt, indså han dog, at selvom der var gode penge i at udleje sin hær, var projektet for stort. Det var derfor kun den første etape, der blev færdig.

IMG_4892

På toppen er af bakken er opført et stort vandreservoir, der opsamler alt det naturligt forekommende kildevand og smeltevand. To gange om ugen frigives vandet, og selv om det ser vildt ud når fontænen øverst begynder at springe, så løber vandet faktisk så langsomt at man sagtens kan følge det, til det løber ud i Neptunbassinet.

Da Karl erkendte at kaskaderne aldrig ville nå slottet, placerede han i stedet denne Herkules på toppen. Som er personificering af landgreven selv står halvguden som naturens betvinger.

IMG_4633

Først et halvt hundrede år senere blev vandets vej ned ad bjerget forlænget, og det i en helt anden stil…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *