Venner og rivaler

IMG_5663

Helt frem til april næste år viser Arken en udstilling, der sætter fokus på forholdet mellem Michael Ancher og P.S. Krøyer og som meget passende har fået undertitlen ‘venner og rivaler’. Dette efterår har jeg min faste gang på Arken hver fredag, hvor jeg underviser derude, så jeg har gået hurtigt i gennem udstillingen flere gange. Men det var først i fredags, at der var tid til at dvæle lidt.

Udstillingen er bygget op omkring den livslange korrespondance mellem de to kunstnere. At det er relationen mellem de to, der er i fokus anskueliggøres fra start med Tuxens skulptur af de to, samt af en stor fotostat af et brev fra Krøyer til Ancher. Nu skal vi rigtigt bevæge os ind i dette kunstnervenskab.

Skagens Museum er i øjeblikket ved at blive renoveret og holder derfor lukket. I mellemtiden har vi så glæden af at se en lang række af museets værker på udstillingen i Ishøj, hvor de store og rummelige sale giver rigelig luft om værkerne. Det gør det på mange måder til en flot udstilling. Udstillingen bevæger sig tematisk frem over en kronologisk linie, hvor vi starter med de tidlige fiskerbilleder og slutter med Krøyers billede af Skt. Hans på Skagen og undervejs både er inde i de små stuer og promenerer langs stranden.

IMG_5690

Selve ideen i at fokusere på den gensidige inspiration og kappestrid mellem de to kunstnere kan jeg sådan set godt lide, men i dette tilfælde synes jeg ikke præsentationen bliver helt fair. Som jeg talte med et par af mine kursister om, så er det tydeligt at Krøyer var en større virtuos, og udstillingens udvalg af brevudsnit kommer til at fremstille Ancher som en undermåler, der bare søgte at kopiere mesteren. Jeg synes ikke udstillingen helt formår at italesætte hvori Anchers talent bestod, til trods for at man har adskillige fremragende værker af Ancher, fx. hans billede af alle Brøndum kvinderne, med på udstillingen.

Som sagt er det bærende greb dialogen mellem de to kunstnere. Citater er klistret op på væggene og rundt om i udstillingen er der lytteposter, hvor man kan høre brevene læst op. Lytteposterne er af den slags, hvor man stiller sig på et tæppe og så kommer lyden ud af højtaleren over en. Hvis lydniveauet er afstemt, kan man næsten intet høre når man ikke står på tæppet. Men på Arken må man desværre hele tiden lægge øre til dette lydspor, for det lykkes ikke rigtigt at isolere lyden, og det er et stærkt forstyrende element i oplevelsen af udstillingen.

Derudover har der måske været lidt rigelig plads at råde over. Eller også er de bare blevet ramt af den bølge indenfor museumsformidling, der hylder publikumsaktivering. I hvert fad har de indrettet et skrivehjørne, hvor man selv kan kaste sig over brevskrivningen. Personligt synes jeg det er rigeligt aktiverende at se og reflektere over det sete, men der er en tendens til at vi ikke rigtig har oplevet noget, før vi har haft hænderne i brug. Det er muligt at det er mig, der er galt på den, men jeg er ikke begejstret.

IMG_5696

Men disse forbehold ændrer ikke ved, at der er en masse virkelig gode malerier og en række fascinerende tegninger med på udstillingen, så man kan bestemt godt lægge vejen forbi Arken.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *