Solnedgang over Østersøen

Jeg er på Bornholm og har her til aften holdt foredrag hos Folkeuniversitetet om danske kvindeportrætter op gennem 1800-tallet. Et foredrag, hvor jeg skitserer de store forandringer, der sker med synet på kvinden og hendes rolle i familien og i samfundet op gennem århundredet. En udvikling, der afspejler udviklingen frem mod de øgede rettigheder, som kvinder får med fx stemmeretten i 1915.

IMG_9164

Noget af det jeg talte om var portrætter i naturen fra de sidste årtier af 1700-tallet, hvor idealet var at mennesket skulle dannes i samspil med naturen. At vi ved at træde ud i naturen finder tilbage til vores sande natur som mennesker.

På vej derhen gik jeg langs havet og kunne nyde denne smukke solnedgang. Og selvom vi måske ikke i dag har den samme sværmeriske tilgang til naturen, som man havde i slutningen af 1700-tallet, så har skønne naturoplevelser stadig en livgivende effekt på det travle menneske – i hvert fald på mig. Og således genopladet var jeg klar til at fortælle i et par timer.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *