Rom blev ikke bygget på en dag….

Og det gjorde denne lampe heller ikke.

Det er ved at være måneder siden jeg skrev om lampeprojektet, men så gik tiden og der blev ikke rigtig foldet flere balloner. Denne weekend, hvor børnene var trætte efter at have været på ferie med og hos bedsteforældre, var der en god lejlighed til at få afsluttet projektet. Der blev arbejdet på højtryk i halvanden dag. Der blev foldet og pustet og trukket på snore.

Udgangspunktet er en gammel lampeskærm fra Ikea. Vi har brugt det indre lag og hængt de mange små foldede kugler på. De er lavet af mellemlægspapir, så de får det lette transparente udtryk.

Jeg må indrømme at jeg er svært tilfreds med resultatet !

2 thoughts on “Rom blev ikke bygget på en dag….

  1. Anonymous says:

    hej det kan godt være at det tog lang tid men den er godt nok blevet flot!!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *