Onsdage i Købmagergade

Om onsdagen underviser jeg i lokaler i Købmagergade lige ved Rundetårn. Oftest bliver jeg bare lidt småirriteret over de mange mennesker, men i dag tog jeg mig fem minutter til at være turist i min egen by.

IMG_1404

Jeg smuttede ind i Trinitatis Kirke, og måtte sende John Ruskin en kærlig tanke. Han var kunstkritiker mm. i 1800-tallet og skrev blandt andet Arkitekturens syv lamper, som er en række regler for god arkitektur. Han var blandt andet stor modstander af, når materialer tager sig ud for at være noget andet end de er. Og det gør de i Trinitatis Kirke.

IMG_1427

Malet træ og pudsede vægge giver sig ud for at være marmor, og det forringer, i følge Ruskin, i den grad en bygnings arkitektoniske værdi. Det eneste af den slags tricks, der er acceptabelt er forgyldning, for der er alligevel ingen, der forventer, at der er anvendt massivt guld….

IMG_1429

Gennem historien har der været en lang tradition for at bemale overflader på denne måde. Ikke nødvendigvis fordi det var en billigere erstatning for mere kostbare materialer. At man kunne lave illusionen overbevisende var en kvalitet i sig selv. Men når det ender med at se ud som herunder forstår man jo godt Ruskins skepsis.

IMG_1445

2 thoughts on “Onsdage i Købmagergade

  1. Anonymous says:

    Sjovt at læse dette. Det lærte jeg blandt meget andet om på det kursus, du omtaler i dit forrige indlæg. Det var et spændende kursus. Tak for det.

  2. Tak for din fine kommentar. Det er skønt at høre, at du fik noget ud af kurset!

Skriv et svar til Anonymous Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *