Kom med på udstillingsbesøg!


Som noget helt nyt udbyder jeg under AOF en række udstillingsbesøg her i efteråret. Det glæder jeg mig meget til. I min studietid omviste jeg meget og var rigtig glad for det. Selvom det på sin vis er det samme bliver det her alligevel noget helt andet.

Som almindelig omviser på museerne har kun man gruppen i en lille time, og så ser man dem måske aldrig igen. Her har vi halvanden time hver gang og ser hinanden på fire forskellige udstillinger, så der bliver både mulighed for at gå i dybden på den enkelte udstilling og trække linier på tværs af kunstnere og tid.

Vi skal rundt og se Martinus Rørbye, Carl Larsson, P.S. Krøyer og Michael Ancher og endelig Elmgreen & Dragset. Der bliver med andre ord noget for enhver smag – og så er der ovenikøbet forskellige muligheder for rabat. Du kan komme med om onsdagen eller om lørdagen.

En af gangene skal vi på Arken, og så kan man jo tage et smut på stranden, hvor der så sådan her ud, da jeg i fredags var færdig med at undervise.

IMG_5596

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *