Hvor fuglene synger
Var i dag på Fuglsang. Ikke på museet som egentlig planlagt, men på herregården. Jeg skulle holde foredrag om Anne Marie Carl-Nielsen i forbindelse med Sommermusik på Fuglsang, som i år koncentrerede sig om Carl Nielsen – og altså også hans kone. Foredraget var så stort et tilløbsstykke at vi måtte rykke fra museets lidt mindre foredragssal og over i herregårdens større og lidt mere prangende lokaler. Og det store publikum var virkelig veloplagte og engagerede. Så det var en ren fornøjelse at fortælle om Anne Marie, dyrestatuetter, monumenter, hjemmelavet voks og meget andet. Som du kan se, lukkede vi sommeren ude og koncentrerede os om kunsten.
Nu vel hjemme efter en dejlig dag, hvor der også blev tid til et kig på Fuglsang Kunstmuseum med tilhørende kaffe og kage, vil jeg smække benene op og tage for mig af denne lille bonusgave – lollandske specialiteter.