Hvor elefanten trutter

Jeg har i dag været inde på Hirschsprung sammen med et hold fra Folkeuniversitetet. Vi gik rundt længe og kiggede og snakkede om alt det vi allerede havde snakket om, men også på en masse nyt. I en fjern fortid var jeg omviser derinde og har haft mange skoleklasser og gymnasieklasser gennem salene, men i dag var noget ganske andet. En skoleklasse holder tre kvarter max en time, men dagens hold kunne blive ved og ved, så selv vagterne bagefter var imponerede over deres stamina.

Bagefter tog jeg mig tid til at drive lidt rundt derinde. Det er rigtig længe siden jeg sidst har været der, selvom jeg holder meget af stedet, så det var tiltrængt med et grundigt gensyn.

For eksempel med parret her: Købmand Schmidt og Madam Schmidt. Eckersbergs to portrætter fra 1818 er simpelthen fantastiske og jeg får aldrig nok af at kigge på dem. Især Madam Schmidt er et fremragende billede med den fantastiske skildring af stofferne, af den fine sofa og af hendes ansigtstræk. Først malede Eckersberg købmanden og efterfølgende hustruen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at ved gemalen skulle han lige i gang med opgaven, men da han nåede madammen var han i hopla!

Udover sådanne favoritter er Hirschsprung også et skønt sted, fordi tiden nærmest står stille der. I montrerne kan man stadig se små gipsafstøbninger, der er mærket med dymo-skilte. For andre er trækker det måske ned, men for mig er det en af stedets store kvaliteter.