Gå aldrig længere ud end til anklen


IMG_4116

Lørdag tilbragte jeg på Hindsgavl Slot. Der blev holdt Historisk Dag på slottet som en markering af Danmarks afståelse af Norge i 1814. I den anledning var jeg blevet inviteret til at komme og sige noget om kunst… Det var selvfølgelig helt oplagt at tage udgangspunkt i de billeder Jens Juel malede på og omkring Hindsgavl i årene lige omkring 1800.

Det er et par fantastiske billeder at tale ud fra. Det er jo et par fine, fine billeder, men derudover giver de også mulighed for at snakke om både natursynet i tiden og om samfundsidéer. De viser et tydeligt engagement i tidens omvæltninger på landet som følge af landboreformerne. Et billede af det gamle, brutale samfund hvor alt er stivnet i unaturlighed, og et harmonisk, varmt billede af det nye samfund, hvor høj og lav lever sammen i harmoni. Du kan læse meget mere om de to billeder og hele den tid, hvor de blev skabt, i Aftenlandet – Stemninger og motiver i dansk landskabsmaleri omkring år 1800. Du kan jo også hoppe med på kurset Kunsten i naturen – naturen i kunsten om et par uge, du kan tilmelde dig HER.

IMG_4094

Jeg måtte selvfølgelig også hen og stå og spejde over Lillebælt i samme retning, som Juel engang gjorde. Det er en skøn park at tage en lille vandring i mellem foredrag.

IMG_4105

Jeg fik ligefrem dyppet tæerne. Jeg er ingen vinterbader, så jeg synes faktisk, at det var isnende koldt. Og var lettet over, at der ikke var nogen, der kunne kalde mig en kylling, når jeg ikke gik længere ud end til anklen.

Comments: 1

  1. Ja, jeg gik heller ikke længere ud end til anklen i weekenden og jeg er overbevist om at Juel heller ikke gjorde. Hvis han overhovedet dyppede tæerne :-).

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *