Et godt spørgsmål

Når jeg er ude og holde foredrag eller underviser, er der et spørgsmål jeg ofte bliver stillet. Når alle faglige spørgsmål er afklaret er der en nysgerrighed, der melder sig. Hvad mon hænger på væggen hjemme hos mig?

I mange år hang der faktisk slet ikke noget. Vi havde helt bare, hvide vægge. Det kan jo undre, når vi begge beskæftiger os med kunst, og det var også noget vi hørte for – mange gange. Jeg tror bare vi var mættet af billeder og beslutningen om hvad der skulle pryde væggene, var simpelthen for stor. Til sidst endte det med et hurtigt neddyk i lageret af hjemmeproduktion og arvestykker og så kom væggen i stuen til at se sådan ud:

Malerierne er af min mands oldefar, akademiprofessoren Christian Zacho, det samme er løven. Elefanten og hesten har jeg selv broderet, da jeg som barn var på ferie hos min farmor og farfar. Rokokoparret kan min faster tage æren for, frimærkelandskaberne er af husbonden og den farvestrålende bjergscene er indkøbt på en velgørenhedsauktion i børnehaven – det er ældstebarnets værk. Det lille forkølede trofæ må tilskrives et totalt fravær af interesse for jagt her i huset.

Altså et totalt sammensurium af slægtens frembringelser!