Barndommens land


Februar er altid en måned præget af opstart for mig. Nye hold skal startes op samtidig med, at man skal til at tænke på programlægningen af efteråret, og dermed skal nye tanker tænkes. Denne februar er ikke anderledes på det punkt og de første uger er gerne ekstra hektiske. De sidste par uger har været fulde af undervisning. Først foredrag i forskellige ender af landet for tætpakkede auditorier, og derefter opstart af nye hold i København.

Da jeg var i Århus pressede jeg heldigvis en lille kunst-pause ind og fandt tid til at kigge lidt rundt på Aros. Det blev en nostalgisk vandring rundt i min barndoms billeder. Jeg synes deres nye ophængning af samlingen er betydelig bedre end den gamle, og det var en fornøjelse at gå og gense gamle yndlinge. Men der var også nye værker.

416

Dette vinterlandskab, der viser Brabrand Sø ved Brabrand Kirke, af Christian David Gebauer fra 1831 kom til museet i 2007. Det er et kig ind i barndommens land, for jeg boede de første atten år af mit liv cirka midt i billedet. Jeg har tilbragt mange timer ved søen, men jeg mindes ikke at den nogensinde har været så tilfrosset, så man kunne gå på den.

412

Heller ikke oppe fra taget er byen til at kende igen set gennem Eliassons farvefilter. Det var en hundekold dag i regnbuen, hvor mine læber blev så lilla som ruderne. Men det var også livgivende lige at stoppe op, se på billeder og bare nyde uden at sætte ord på.

421

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *